Klogere børn:
Men lærer de noget derude? Det er vigtigt at kunne dokumentere at de lærer mindst lige så meget, hvis man skal have skolerne til at springe ud i eksperimentet med udeskoler. Flere undersøgelser, og megen erfaring indikerer at det gør de.

 Hjerneforskning
På Københavns Universitet har forskere undersøgt hjernecellerne før og efter forsøgspersoner havde dyrket motion og opdaget at når man dyrker motion, bliver der mange flere af de såkaldte neuralienetværk. Det er de forbindelser hjernecellerne laver med andre celler. Den enkelte hjernecelle bliver simpelthen i stand til at udvikle sine relationer til andre celler i hjernen, og dermed hvor meget den kan klare at lave, afhængig af hvor meget man motionerer.

Milena Penkowa (tør jeg nævne hende?), der er læge og hjerneforsker på Københavns Universitet siger på DR "Viden om" s hjemmeside: "Man ved f.eks. at hvis børn er fysisk aktive, så lærer de nemmere og bedre og mere, end børn er er fysisk inaktive. Man har også undersøgt voksne mennesker, og der er ingen tvivl om, at de tænker hurtigere, de er bedre til at løse opgaver og bedre til at prioritere deres arbejdsopgaver hvis de er fysisk aktive og træner fast, i forhold til voksne der bare sidder stille. Det sker fordi IL 6-betinget metallothionein bliver produceret ekstra meget ved motion – og det stimulerer hjernen. Så der er meget at vinde, hvis man får folk til fast at dyrke motion".

 Stoleskolen hindre læring
Den svenske læge, hjerneforsker og lærer Britt-Louise Theglander mener at den traditionelle undervisning kaster store dele af skolens arbejde bort, fordi den ikke går ud fra hvordan hjernen fungerer. For at vi overhovedet kan lære, må hjernebarken være vågen. Det er krybdyrhjernen, der styrer vågenhedsgraden, den kan bevidstheden ikke påvirke, og krybdyrhjernen kræver bevægelse og sansning for at vi kan lære. Britt-Louise Theglander peger på at vores hjerner er skabt sådan, at vi har behov for at bevæge os hvert 10. minut i en indlæringssituation, for at være vågne nok til, at det vi skal lære kobler sig fast. Samtidig er det vigtigt, at vi husker det vi lærer. Det står Hippokampus for. Vi husker hovedsageligt tre ting

• Det der interesserer os
• Lyst og glæde
• Smerte: alt der gør ondt, men også det lystfuldt farlige og grænseoverskridende 

Brit-Louise Theglander konkluderer at børn er for passive i dag, og at skolen hindrer dem i at lære, fordi den hindre dem i at bevæge sig og undersøge verden, ved at sætte dem på stole i klasseværelser i 45 minutter ad gangen, og lade dem beskæftige sig med tegn og symboler - et helt børneliv igennem.

 Dansk i skoven
Lene Herholdt undersøgte de danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole. Af udskrifter af klassens samtaler i skole og i skov fremgår det tydeligt, at det i klassesamtalerne, hvor læreren stod ved tavlen, mest var læreren der formulerede sig. Eleverne besvarede spørgsmål, ofte med enkelte ord. I skoven arbejdede eleverne ofte i grupper – og her brugte de sproget varieret og benyttede mange forskellige måder at tale sammen på.

Lene Herholt konkluderer at hun ikke kan vise at eleverne bliver dygtigere til dansk hvis de arbejder regelmæssigt ude, men at hendes forskning peger på at der ligger en yderligere gevinst hvis undervisningen i skolen og i skoven spiller sammen. "Situationerne i skoven kan være den autentiske ramme om væsentlige sprogfunktioner – og indsigt, viden og kundskaber vedrørende sprogfunktioner skabes netop lettest når sprogfunktionerne ikke trænes isoleret og løsrevet fra deres sammenhæng. I klassen kan man gøre disse sproglige oplevelser og erfaringer til genstand for undervisning og udvikling", skriver Lene Herholt i sin rapport "Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster".

Det hele menneske
Arne Nikolajsen Jordet, der i sin tid definerede udeskolebegrebet i Norge, er i færd med et meget vigtigt og spændende studium "Lutvann undersøgelsen" af Udeskolens didaktik – altså hvordan man underviser i udeskolen. Jordet tager udgangspunkt i Lutvannskolen i Oslo der har arbejdet med udeskole på alle klassetrin siden 1995. Undersøgelsen er meget omfattende og består af en række delrapporter. Her er rigtig meget praktisk og teoretisk viden at hente, hvis man vil være med til at sætte naturklasser og udeskole i gang.

Delrapport 2 tager udgangspunkt i lærernes syn på den udeskole de bedriver. Delrapporten ser bl.a. på hvordan hvert enkelt fag fungerer i forhold til udeskolen. Jordet konkluderer til sidst i Delrapport 2: "Fundene i dette studium indikerer at udeskole repræsenterer en didaktisk tænkning og praksis som har et stort potentiale i dagens og morgendagens skole. Vi aner konturerne af en skole som møder det klassiske teori-praksis-problem i oplæringen på en måde som både styrker det teoretiske perspektiv i oplæringen og samtidig giver eleverne mulighed for at nærme sig lærestoffet på en mere varieret måde, hvor de må bruge flere sider af sig selv. Udeskole stimulerer elevernes udvikling som hele mennesker, og er et bidrag til en mere livsnær oplæring".

Det er fint nok, men man vil jo gerne have klare beviser. Bliver de klogere eller hvad? Det kan der måske findes et svar på. Lutvann-skolen har kun elever til 7 klassetrin. Derefter flytter eleverne til andre skoler i området. Arne Nikolajsen Jordet har fået eksamensresultaterne fra de elever der har taget afgangseksamen efter 9. klasse – både udeskoleelever og elever fra almindelige skoler. De ligger på hans skrivebord, men er endnu ikke blevet bearbejdet. Så det klokkeklare svar må hænge i luften lidt længere.

 GLADERE BØRN: Rødkilde – undervisning og sociale relationer
Det sociale klima i klassen har stor indflydelse på den enkelte elevs velbefindende, og mange skoler bruger i dag ressourcer på at styrke de sociale strukturer, for at undgå mobning. Udeskole har stor indflydelse på hvordan eleverne fungerer socialt. Det viser bl.a. spørgeskemaundersøgelse som Erik Mygind foretog på eleverne i naturklassen på Rødkilde Skole. Eleverne i naturklassen var generelt meget tilfredse med skolelivet og den undervisning de modtog, både i klasseværelset og i skoven – som mange andre danske skoleelever er. Men undersøgelsen viste bl.a:.

at eleverne var markant mere tilfredse med at opholde sig i skovmiljøet og blive undervist i skoven.

at eleverne oplevede mindre støj i skoven end i klasseværelset, og tilsvarende mindre sjusk med skolearbejdet og større hjælpsomhed omkring gruppearbejder.

at eleverne i mere sociale relationer både i undervisning og i frikvartererne. Cirka 2/3 af eleverne etablerede nye legerelationer i frikvarteret i skoven, sammenlignet med frikvartererne i skolegården.

at der var tendens til mere drilleri, mere uvenskab, flere forstyrrelser og mere kedsomhed i klasseværelset, sammenlignet med skoven.

Erik Mygind angiver dog i undersøgelsen, at det ikke er enten skoven eller skolen, men både og. Det fysiske og konkrete arbejde i skoven styrker det mere stillesiddende arbejde i skolen til en hel læring.

Kilde: www.skoven i skolen

Så hvad er det vi venter på ???

                                                                                      Venlig hilsen Søren Risborg