Udeskole - Hvordan ?

• Det vigtigste først - Når du flytter din undervisning udendørs, er det meget vigtigt, at du har dine mål for undervisningen med ud. Trinmål (Og slutmål) skal stå klare for udeskoleundervisningen, så du selv og især eleverne oplever, at de er i skole og ikke på skovtur. Jeg har oplevet kritiske forældre, der mener, at deres børn kommer for meget ud i et fag på bekostning af undervisningen! Dette kan du argumentere imod, hvis du har et klart sigte med at lægge undervisningen i udeskolen - som selvfølgeligt fremgår i klassens årsplan.

• En gylden regel for, at eleverne kan tilegne sig viden er, at de er tørre, trygge, varme og mætte. Er de ikke det, så sker der ingen indlæring. Derfor er påklædningen vigtig og oplever du, at vejret kan blive et problem den tur, du har planlagt, er det bedre at blive hjemme i klassen og, hvis du på turen oplever våde eller frysende elever, er det bedre at gå tilbage i klassen. Udeskolen skal være sjov og lærerig, ellers for du ØV næste gang i skal i udeskolen
  I skolens kasse med glemt tøj kan du finde det tøj, der passer i størrelse til din klasse og her kan du finde praktisk tøj til at hjælpe de elever og forældre, der har glemt, at det netop lige er denne dag I skal udendørs. 

• Hvis du en enkelt time, har forsøgt dig med undervisning i det fri, er din erfaring måske, at det ikke rigtigt fungerer. Eleverne opfatter det som en skovtur og indlæringen er begrænset - sjældent som du har tænkt i forberedelsen af undervisningen for dagen.
  Dette skyldes, at eleverne har brug for at få styr på området de er i, inden du kan forvente, at de får styr på lige det her, du beder dem om. Dette betyder, at de første gange du går ud med eleverne oplever du ofte kaos og har du kaosangst stopper undervisningen i det fri hurtigt - desværre. Det du skal gøre er, at blive ved med at gå ud og lade eleverne opleve det område de skal være i. De skal klatre, have en sok i vandhullet og rive benene på brombærrankerne, pille, snuse og lytte - få styr på tingene derude.
  Når de har fået undersøgt området er de klar - typisk efter et par besøg og du er nu klar til næste skridt, der betyder en klar struktur på udedagen. En enkelt time ude er ikke optimalt, og opleves ofte kun som et behageligt afbræk i stoleskolen. Derfor skal du forsøge, at få flere timer i puljen af timer, du kan råde over - tænk tværfagligt. Matematikopgaverne skal måske afleveres med mere tekst end vanligt, så faget dansk kan bidrage. En fast ugenlig udedag er det optimale.
  Hjemmefra er klart definerede opgaver gennemgået, så der er et mål med at gå ud. Eleverne kan undersøge og sætte navn på nogle af de ting de skal undersøge og lave statistik over deres fund, således at natur og teknik og matematik går hånd i hånd. Dagen kan med fordel deles op i først en undervisningsdel med beskeder af dig efterfulgt af en undersøgelsesdel, hvor elev opgaver skal løses - ene eller i helst i grupper. Frokost/madpakkespisning/bålmad og den sidste tid i er der, kan der leges, så eleverne véd, at der venter en gulerod i slutningen, når undervisningsdelen er vel overstået. Det er en god idé, at strukturere elevernes opgaver sådan, at det er de samme elever der sørger for de samme opgaver: Ole og Søren pakker snittegrej, Ivar og Lene pakker savene, Åse og Ida sørger for papir og blyanter, Kurt og Camilla tager trækvognen, Per og Anne tænder bålet osv.
  Vær opmærksom på, at når du skifter område, skrider fokus igen. Eleverne har igen brug for at få styr på det nye sted. I starten er det en klar fordel, at gå ud samme sted, så det bliver "Jeres Sted" inden du skifter lokalitet.
• Hvis du ikke har den store erfaring med at undervise eleverne i det fri, kan det varmt anbefales. Tør du prøve, vil du opleve interesserede børn og unge i positive situationer naturvejledere overalt i Danmark oplever i deres daglige arbejde. I forbindelse med undervisningen i det fri, har du nemlig chancen for at give børn direkte oplevelser, hvilket betyder, at du skal forsøge at være opmærksom på, ikke at tale om noget - der ikke er der, du skal hele tiden forsøge at gøre oplevelsen konkret. Ovenstående lyder sværere end det er- især hvis du er vant til stoleskolen, men hvis du tænker dagen og din rolle godt igennem inden start, er det ikke så svært og med lidt øvelse går det fint. Nu kan det imidlertid være svært f.eks. at se på dyr, hvis børnene støjer, og dyrene er væk før I når frem til dem. Derfor gør vi selv brug af forskellige fragmenter af dyr som vi har med rundt i en rygsæk. Når vi finder fod af råvildt, har vi et underben med, så vi kan vise hvordan klovene laver aftrykket i den bløde bund, forskellige garvede skind af de dyr, som vi kan se spor efter - en rævebælg er en glimrende handskedukke, en opsats på plade til at vise hvordan bukken laver sin fejning, kranier, kastestænger og især de automatiske vildtkameraer kan være nyttige i undervisningen –

• Når du kun taler om noget, der altid er tilstede er det nemlig forholdsvis nemmere at forsøge at ramme flere sanser end hørelsen med det du vil fortælle. Kan det noget særligt ?, smager det af noget ?, lugter det af noget ?, kan det sige noget ?, hvordan føles det ?. I den konkrete situation kan det f.eks. være at mærke den varme spids på næbet af en bekkasin eller hvorfor sitkagranen også kaldes tidselgran, douglasgranen kaldes citrongran, dufte den nedlagte brunsthjort eller sølehullet I går forbi, smage på skovsyren eller m.m.m ? Husk de kloge ord: