Udeskole - Hvordan ?

Formidlingen i det fri:
Teksten her er nogle generelle overvejelser ang. formidlingen i det fri, som jeg har skrevet i bogen "Børn og jagt" med lidt nye tilføjelser. Bogens målgruppe er læsere, der ikke er undervisere/pædagoger, så derfor er nogle af synspunkterne banaliteter for garvede undervisere, men jeg har valgt, at lægge det ud så nye lærere og pædagoger, der ikke har undervist ude før, måske kan hente noget...
  • Det vigtigste først - Når du flytter din undervisning udendørs, er det meget vigtigt, at du har dine mål for undervisningen med ud. Trinmål (Og slutmål) skal stå klare for udeskoleundervisningen, så du selv og især eleverne oplever, at de er i skole og ikke på skovtur. Jeg har oplevet kritiske forældre, der mener, at deres børn kommer for meget ud i et fag på bekostning af undervisningen! Dette kan du argumentere imod, hvis du har et klart sigte med at lægge undervisningen i udeskolen - som selvfølgeligt fremgår i klassens årsplan.
  • En gylden regel for, at eleverne kan tilegne sig viden er, at de er tørre, trygge, varme og mætte. Er de ikke det, så sker der ingen indlæring. Derfor er påklædningen vigtig og oplever du, at vejret kan blive et problem den tur, du har planlagt, er det bedre at blive hjemme i klassen og, hvis du på turen oplever våde eller frysende elever, er det bedre at gå tilbage i klassen. Udeskolen skal være sjov og lærerig, ellers for du ØV næste gang i skal i udeskolen
    I skolens kasse med glemt tøj kan du finde det tøj, der passer i størrelse til din klasse og her kan du finde praktisk tøj til at hjælpe de elever og forældre, der har glemt, at det netop lige er denne dag I skal udendørs. 
  • Hvis du en enkelt time, har forsøgt dig med undervisning i det fri, er din erfaring måske, at det ikke rigtigt fungerer. Eleverne opfatter det som en skovtur og indlæringen er begrænset - sjældent som du har tænkt i forberedelsen af undervisningen for dagen.
    Dette skyldes, at eleverne har brug for at få styr på området de er i, inden du kan forvente, at de får styr på lige det her, du beder dem om. Dette betyder, at de første gange du går ud med eleverne oplever du ofte kaos og har du kaosangst stopper undervisningen i det fri hurtigt - desværre. Det du skal gøre er, at blive ved med at gå ud og lade eleverne opleve det område de skal være i. De skal klatre, have en sok i vandhullet og rive benene på brombærrankerne, pille, snuse og lytte - få styr på tingene derude.
    Når de har fået undersøgt området er de klar - typisk efter et par besøg og du er nu klar til næste skridt, der betyder en klar struktur på udedagen. En enkelt time ude er ikke optimalt, og opleves ofte kun som et behageligt afbræk i stoleskolen. Derfor skal du forsøge, at få flere timer i puljen af timer, du kan råde over - tænk tværfagligt. Matematikopgaverne skal måske afleveres med mere tekst end vanligt, så faget dansk kan bidrage. En fast ugenlig udedag er det optimale.
    Hjemmefra er klart definerede opgaver gennemgået, så der er et mål med at gå ud. Eleverne kan undersøge og sætte navn på nogle af de ting de skal undersøge og lave statistik over deres fund, således at natur og teknik og matematik går hånd i hånd. Dagen kan med fordel deles op i først en undervisningsdel med beskeder af dig efterfulgt af en undersøgelsesdel, hvor elev opgaver skal løses - ene eller i helst i grupper. Frokost/madpakkespisning/bålmad og den sidste tid i er der, kan der leges, så eleverne véd, at der venter en gulerod i slutningen, når undervisningsdelen er vel overstået. Det er en god idé, at strukturere elevernes opgaver sådan, at det er de samme elever der sørger for de samme opgaver: Ole og Søren pakker snittegrej, Ivar og Lene pakker savene, Åse og Ida sørger for papir og blyanter, Kurt og Camilla tager trækvognen, Per og Anne tænder bålet osv.
    Vær opmærksom på, at når du skifter område, skrider fokus igen. Eleverne har igen brug for at få styr på det nye sted. I starten er det en klar fordel, at gå ud samme sted, så det bliver "Jeres Sted" inden du skifter lokalitet.
  • Hvis du ikke har den store erfaring med at undervise eleverne i det fri, kan det varmt anbefales. Tør du prøve, vil du opleve interesserede børn og unge i positive situationer naturvejledere overalt i Danmark oplever i deres daglige arbejde. I forbindelse med undervisningen i det fri, har du nemlig chancen for at give børn direkte oplevelser, hvilket betyder, at du skal forsøge at være opmærksom på, ikke at tale om noget - der ikke er der, du skal hele tiden forsøge at gøre oplevelsen konkret. Ovenstående lyder sværere end det er- især hvis du er vant til stoleskolen, men hvis du tænker dagen og din rolle godt igennem inden start, er det ikke så svært og med lidt øvelse går det fint. Nu kan det imidlertid være svært f.eks. at se på dyr, hvis børnene støjer, og dyrene er væk før I når frem til dem. Derfor gør vi selv brug af forskellige fragmenter af dyr som vi har med rundt i en rygsæk. Når vi finder fod af råvildt, har vi et underben med, så vi kan vise hvordan klovene laver aftrykket i den bløde bund, forskellige garvede skind af de dyr, som vi kan se spor efter - en rævebælg er en glimrende handskedukke, en opsats på plade til at vise hvordan bukken laver sin fejning, kranier, kastestænger og især de automatiske vildtkameraer kan være nyttige i undervisningen –
                                              Husk: Tal ikke om noget der ikke er der.
  • Når du kun taler om noget, der altid er tilstede er det nemlig forholdsvis nemmere at forsøge at ramme flere sanser end hørelsen med det du vil fortælle. Kan det noget særligt ?, smager det af noget ?, lugter det af noget ?, kan det sige noget ?, hvordan føles det ?. I den konkrete situation kan det f.eks. være at mærke den varme spids på næbet af en bekkasin eller hvorfor sitkagranen også kaldes tidselgran, douglasgranen kaldes citrongran, dufte den nedlagte brunsthjort eller sølehullet I går forbi, smage på skovsyren eller m.m.m ? Husk de kloge ord:
                                                                  Det jeg hører glemmer jeg
                                                                  Det jeg ser husker jeg
                                                                  Det jeg gør forstår jeg
  • Hvis du har en gruppe med ude i det fri skal du være meget opmærksom på, at din stemme forsvinder bogstaveligt op i den blå luft- altså skal du tale med højere volumen end du måske er vant til. Især hvis du har modtagergruppen foran dig i modvind, skal du være opmærksom på om din stemme når frem. Er du i tvivl om de bagerste kan høre det du siger, så spørg dem. Er du ikke i tvivl – så spørg dem alligevel. Vinden betyder mere end du tror.
  • Vær opmærksom på hvor du er i forhold til gruppen, du går med. Hvis der kun er nogle få, går det som regel af sig selv, men er det en hel klasse, så hold samling på flokken, hvis I er i bevægelse. Får du alt for stor en spredning, skal du bruge alt for meget tid på at kalde sammen, når du vil fortælle og vise noget. Hvis der er elever, der sprinter af sted foran, så forsøg evt. at gå forrest og hold de hurtige lidt tilbage. Er det for svært, så må du lave en aftale om, at du skal gå forrest, og sæt så tempoet efter de bagerste. Hvis eleverne går pænt omkring dig, så kan du placere dig midt i gruppen, så passer det ofte med at de forreste skal tilbage til dig samtidig med at de bagerste når frem. At gå bagerst er ofte en dårlig idé, da gruppen blindt følger de forreste og går de forkert, så følger resten efter. Vil du gå bagerst, så lav en aftale med eleverne om at de venter på dig, hver gang vejen deler sig. Punktet her er vigtigt, fordi du skal vente med at fortælle indtil alle kan høre dig. Alle skal have del i dine guldkorn og beskedder. Skal de forreste vente mange minutter hver gang i stopper, er det en kilde til irritation. Vil nogle af eleverne sprinte af sted, så prøv og lade dem løbe langt ud, men ikke længere end de kan høre dig råbe "vi skal den her vej" hvorefter de må løbe hele vejen tilbage igen, hver gang du drejer. Et meget virksomt fif især på meget store åbne arealer, hvor de kan løbe langt frem og tilbage og efter blot få gange, følges de som regel pænt med resten af flokken
  • Opstillingen af deltagerne er vigtig i det fri og især i de ofte blæsende efterårs dage. Står I ude i regn og rusk er det vigtigt, at deltagerne står med ryggen op mod vinden og du må selv stå med fronten op i vinden. I meget kraftigt blæsevejr, kan det dog være nødvendigt at stille deltagerne op, så du taler i medvind ellers når din stemme ikke frem. Du stiller deltagerne op ved selv at placere dig og som oftest vil du opleve, at deltagerne automatisk stiller sig op foran dig.
  • En god måde at stille eleverne op er, at gå i rundkreds med hinanden i hænderne. Gå derefter ind mod midten til I står med skuldrene tæt sammen.
  • Slip hænderne. LYT TIL BESKEDEN. Det gode ved denne cirkel er, at naturen er holdt delvist ude et øjeblik og eleverne lytter. De står så tæt, at vinden bliver holdt lidt ude og det er nemmere at høre, hvad der bliver sagt. Fælles rum - Fællesskab
  • Når du vil have børnenes opmærksomhed, skal du hele tiden holde øje med at fokus er på dig og det du siger eller viser. Da det er udendørs formidling, er der hele tiden ting, der stjæler fokus fra dig og det kan du ikke alligevel ikke gøre noget ved. Så når f.eks. en musvåge svæver forbi bag dig og du kan se på deltagerne, at fokus skifter fra dig og op i luften, så bør du følge fokus og lad alle få del i oplevelsen. Når den er forbi fanger du deltagernes opmærksomhed igen. (se mappen om børns opmærksomhed)
  • Hvis du skal vise et eller andet, - det kan være noget udstyr eller andet undervisnings relevant, er det en god idé at vise det, men vente med at sende det rundt, til du har fyret dine guldkorn af. Det du sender rundt stjæler fokus fra dig, men til forskel fra musvågen, er du selv herre over, hvornår du vil sende ting rundt blandt deltagerne. Hvis du vil vise en ting du ikke kan sende rundt f.eks. på grund af størrelsen, skal det du vil vise placeres imellem dig og deltagerne.
  • Har du mindre børn med ude er det en gylden regel at møde dem i øjenhøjde, hvilket vil sige, at du må ned på hug. Er knæene ikke til hugsiddende stilling, så er en lav jagtstol en god hjælper. Når du viser f.eks. et dyrespor frem for børnene så prøv at placere dig liggende eller siddende med hovedet lavt nede mod jorden, så fanger du automatisk børnenes opmærksomhed på det du vil vise dem. Liggende formidling til små børn lyder underligt, men vi har selv haft god erfaring med det.
  • Hvis du har en fremmed klassen eller nye elever med på tur en hel dag, kan det være svært at huske alle elevernes navne. Det er ikke unormalt at fylde bussen, når I skal afsted eller samle eleverne på tværs af årgange i tværfaglige forløb, men du bør gøre dig umage med at huske de fleste af dem og ikke kun huske de nødvendige. Du kan vælge nogle af dem, der spørger dig om noget. Inden du svarer kan du spørge efter deres navn. Grunden til at det er vigtig er, at når du spørger "Hvad hedder du ?" siger du i virkeligheden: "Jeg gider dig " – "jeg anerkender dig". Eleverne på turen vil føle sig velkomne og er du en af dem der har klæbe hjerne, gør det altid stort indtryk på især unge, hvis du efter en enkelt omgang eller to kan huske alle elevernes navne. Der kan gå lidt sport i det og så holder det vores hjerner i god form
  • Når du fortæller, så forsøg at holde øjenkontakt med deltagerne. Falder det dig svært, så udvælg 4-6 personer fra den ene side til den anden og lad blikket skifte mellem dem. Hvis du får et spørgsmål fra en af deltagerne, så pas på, at du ikke kun holder øjenkontakt med den ene og glemmer resten. Det er en ofte set begynderfejl. Resten af gruppen føler sig udenfor, hvis du ikke tager dem med i din øjenkontakt.
  • Vær dig selv. Fortæl om noget selvoplevet f.eks. :"Forleden da jeg var herude i skoven, kom jeg listende hen af vejen her og tænk - jeg var så heldig lige her, hvor vi står nu, at se en stor flot grævling der kom derinde fra krattet og i kan tro at ……" i stedet for: "Herude i skoven findes der grævling". Hvis du tør give noget af dig selv og dele ud af selvoplevelser får du børnenes opmærksomhed og accept og især hvis du tør bare være dig selv, - du skal ikke lave en hel masse om på dig selv, hvis det virker unaturligt for dig. Taler du dialekt, så fortsæt endelig, det virker troværdigt, deltagerne er ikke i tvivl om at du er "ægte". Samme troværdighed forsøges ofte i reklamer på TV, men virker tit helt modsat når en ærke københavnsk skuespiller forsøger sig på jysk. Lars Larsen virker mere troværdig. Se selv efter næste gang du ser reklamer i TV for dyner, hundemad og samtale køkkener.
Derfor - tør at vær dig selv.
  • Dette punkt er for nogle læsere det naturligste i verden, mens andre famler og er usikre især i forhold til fremmede børn, det er ofte anderledes i forhold til dine egne børn eller børnebørnene: Når I går fra et sted til et andet, vil især mindre børn meget ofte gerne holde i hånd. Det skal du tage som en tillidserklæring og du skal tillade dig at nyde en varm lille barnehånd i din og ikke have berøringsangst, fordi der i de her år, er meget fokus på pædofili. Er terrænet fyldt med grene eller andet børnene kan snuble over, så kan det være smart, at de selv kan tage fra, hvis de falder og så er det bare at sige, at her skal de gå selv. For nogle er det grænseoverskridende, at et fremmed barn kravler op på skødet af en, mens andre synes det er helt OK. Du må selv finde din grænse.
  • Der er stor forskel på børns evne til at koncentrere sig om det, du vil vise. De ældste børn i folkeskolen, kan godt koncentrere sig i flere minutter af gangen og kan normalt rumme flere forskellige beskeder på en gang. Anderledes er det med mindre børn - altså førskolebørn og børn i folkeskolernes indskoling, deres koncentration har du som udgangspunkt kun i sekunder. Kan du formå at fange deres opmærksomhed i længere tid, er det fordi du gør det godt. Beskeder til små børn skal være korte og præcise og ikke for mange på en gang. Det er f.eks. ikke en god idé, at gennemgå hele dagens program for de små; de kan ikke huske den alligevel - gennemgå hver aktivitet for sig som du kommer frem til dem.
  • Hvis det er børn der kan rumme flere beskeder på en gang, er det ofte en god idé, at gennemgå det du har planlagt med dem inden I starter, og høre hvad de mener om det. Forsøg at lave en mundtlig kontrakt med dem, så alle er indforstået med rækkefølgen og metoden I følger. Forsøg kort at skabe et overblik over det I skal opleve sammen i løbet af dagen.
  • Jo mere børn oplever naturen, jo mere naturligt færdes de i den. Desværre kommer børn og unge ikke meget ud for at opleve naturen, men oftest er det i forbindelse med aktiviteter, hvor der ikke er fokus på naturen, men på at transportere sig i kajak uden at kæntre, repelle ned fra et træ, uden at slå sig, cykle på mountain bike i det mest kuperede terræn, uden at vælte, overleve i naturen uden at "dø" osv.
  • Aktiviteter der er måske er nødvendige for overhovedet at få børn og unge ud i det fri og derved har en berettigelse. Men disse børn vil ofte mangle det, vi kan kalde naturempati eller bare almindelig god opførsel i naturen og her har vi en vigtig rolle med at lære dem, at samle sit eget affald op, ikke gå og slå blomsterne i vejkanten i stykker med kæppe, brække grene af træerne, rode i myretuer, men gå stille og nyde roen og falde sammen med naturen. Det er her du skal sige fra, hvis du oplever de situationer, men i stedet for at skælde ud, så fortæl om de ting det går ud over – hvor smukt eller spændende du synes det er. Naturen kan benyttes, man skal også beskyttes. Ovenstående kan fint udtrykkes i de vise ord, tilskrevet Peder Agger der var formand for naturrådet:
  •                                           "Vi beskytter kun det vi elsker
  •                                             vi elsker kun det vi har kender
  •                                             vi kender kun på det vi har mødt."
Venlig hilsen: Søren Risborg