Røverknolden edderkoppen

Korsedderkop320

Edderkopper

Edderkopperne bygger sit spind og sætter sig ud i kanten, hvor de sidder med en fod på en tråd der går ind til midten, så de kan mærke, hvis der er noget der sidder og spræller.
Edderkoppen sinder forskellige slags tråde alt efter hvor de er placeret i spindet. Trådende der går ud fra midten og svarer til egerne i et cykelhjul er meget elastiske, så store tunge insekter der flyver ind i spindet, ikke springer trådene. Fangst trådene mellem de elastiske tråde har små dråber af lim på sig, så de kan fastholde insekterne.

Når der er fangst i spindet, løber edderkoppen ind i spindet og bider byttet så det lammes, spinder det ind i en pose, så det kan gemmes indtil, det skal spises.

Edderkopperne bider byttet i de bløde hud mellem leddene og pumper maveindhold ind i byttet.
Når byttet er opløst, kan edderkoppen suge det flydende insekt ud, så kun det ydre skelet er tilbage.

Når edderkopperne skal parre sig, skal hannerne være meget forsigtige. De er meget mindre end hunnerne og kan let blive spist af den store hun. Hannerne danser foran hunnerne inden, de kan nærme sig for at parre sig.
Nogle hanner er uheldige og bliver spist af hunnen i stedet for at parre sig med den.

Korsedderkoppen kan du her i skoven finde i lave træer og buske. Den spinder et spind der ligner et hjul og hedder derfor en hjulspinder.

Korsedderkopspind320

Foto: Korsedderkoppespind

Den bygger et nyt spind hver nat - det gamle spind spiser den.

En anden meget almindelig edderkop i skoven - Linyphia - kan du især se i sensommeren og efteråret.

linyphia320

Foto: Linyphia, en af tæppespinderne

Den spinder et fladt spind lavt i græsset og lyngen. Den hedder derfor en tæppespinder, og når natteduggen sidder i de mange spind fra Linyphia, er den nem at få øje på.

Vidste du?

Ingen danske edderkopper er farlige.

Der er kun to, der kan bide gennem vores hud - vandedderkoppen og den store husedderkop og de er begge sjældne.

Edderkoppespindet er rigtig godt at lægge på sår. Det renser såret, så der ikke går betændelse i det, og får såret til at hele hurtigere op.

Tegneren Hans Tegner, der tegnede billeder til H.C.Andersens eventyr i slutningen af 1800 tallet, tegnede altid edderkopperne med 6 ben. Derfor er edderkoppen på røverknolden udstyret med kun 6 ben.

Edderkoppens vers i Det Musikalske Uderum

Melodi; Mester Jakob

Edderkoppen – Edderkoppen
Laver spind – Laver spind
For at fange fluer – for at fange fluer
Pas nu på – pas nu på