Røverknolden grævlingen

graevling_cc

Grævlingen

Grævlingen er DK´s største mår og rovdyr - de største kan om efteråret veje op til 25 kg.

Den lever i klaner normalt på 3 - 10 dyr med rekorden på 35 dyr i en grav.

Når den graver, bakker den ud af graven med jord og sand mellem forbenene og hagen, så der bliver en fure i det, den graver ud.

Den er almindelig i det meste af landet, men findes ikke på Bornholm, Samsø, Læsø, Rømø, Møn, Amager og de mindre øer.
Grævlingen kom til DK for 8.500 år siden, men forsvandt fra Sjælland, Fyn og Lolland Falster, hvor den er genudsat.

Vores landskab er fyldt med forhindringer grævlingen ikke kan krydse, især motorveje og de store åer gør det svært at være grævling
Den bruger duftmarkeringer til at mærke territoriet og hinanden. Det er duftkirtlerne under halen, de bruger til dette.

graevlingen_video_bl

Vidste du?

Navnet grævling kommer fra gammelt tysk og betyder "graver."

Den bedste lokkemad i en fælde, hvis du skal fange en grævling, er wienerbrød.

Underkæben sidder fast på kraniet i et hængsel, så den har et meget kraftigt bid.

I gamle dage sagde man, at den bider, indtil benet knaser, så man havde æggeskaller eller koks i støvlerne, når man jagede den.

Den ser kluntet og langsom ud, men er hurtig - den kan løbe op til 30 km/t.

Grævlingens vers i Det Musikalske Uderum

Melodi; Mester Jakob

Under jorden – under jorden
Bor et dyr – bor et dyr
Det er jo en grævling – det er jo en grævling
Kom nu frem – kom nu frem